TV indslag om nye familiesammenføringsregler

Flyt til Sverige - Igen en løsning

God Bless EU-reglerne!!!!

Familiesammenføring til Sverige er igen med pointsystemet blevet aktuelt for danskere med udenlandske ægtefæller. Faktisk ligger der en hel del fordele i den model, som lidt misvisende er blevet kaldt Sverige-modellen. Det handler ikke om Sveriges familiesammenføringsregler, dem kan de ændrer så meget de vil. Som dansker i Sverige er du omfattet af EU´s regler for familiesammenføring, som altså er væsentligt mere humane en vores egne regler. Derfor kan vi med rette kalde den EU-modellen.

På samme måde er svenskere bosiddende i Danmark omfattet af EU reglerne og kan dermed frit og kvit familiesammenføre ægtefæller og ægtefællers børn under 21 til Danmark uanset ægtefællens statsborgerskab og pointsystem.

Hvis du vil flytte sammen med din udenlandske ægtefælle i Sverige eller andet EU-land, skal du blot opfylde et krav: Selvforsørgelse. Din ægtefælle skal ikke opfylde nogen krav, skal ikke være højtuddannet eller score point på noget som helst andet end ægteskab.

Du skal selvfølgelig også reelt bo i Sverige og være registret i folkeregistret, hvilket man bliver ved at have en lejekontrakt til bolig på 12 måneder.

Efter en kort periode i Sverige kan man så flytte til Danmark igen sammen med sin familie, hvis man altså ikke helt har mistet lysten.

Læs mere her:

www.familiesammenfoering.blogspot.com

.

Tilknytningskravet stadig sværeste hindring for familiesammenføring

Trods det nye pointsystem, så vil tilknytningskravet stadig være den største forhindring for familiesammenføringer til Danmark. Pointsystemet fra reformen Nye Tider Nye Krav sender et kraftigt signal om, at Danmark er lukket for ufaglærte fra Mellemøsten og Asien, men reelt er tilknytningskravet stadig den regle, der fremover vil holde dansk-udenlandske par for at leve sammen i Danmark. Ligesom 24-års-reglen også sjældent reelt bliver taget brug, da de fleste par under 24 år heller ikke opfylder tilknytningskravet.

For hvem gælder tilknytningskravet ikke?

Tilknytningskravet stilles ikke, hvis ægtefællen/partneren i Danmark har haft dansk statsborgerskab i over 28 år. Du er også fritaget for tilknytningskravet, hvis du er født og opvokset i Danmark, er kommet til Danmark som mindreårig, og har opholdt dig lovligt i Danmark i 28 år, uanset statsborgerskab. Derfor kaldes tilknytningskravet nogle gange for 28-års-reglen.

Hvad er tilknytningskravet reelt?

Tilknytningskravet betyder, at ægtefællers/partneres samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land.

Der lægges vægt på:

Tid i Danmark

Hvor lang tid referencen og den udenlandske ægtefælle/partner har boet eller opholdt sig i Danmark.

Familie i Danmark

Om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark.

Om én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark.

Arbejde og uddannelse i Danmark

Om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark.

Dansk sprog

Hvilke danske sprogfærdigheder, parterne har.

Tilknytning til andet land

Hvor stor en tilknytning parterne har til et andet land, herunder om de har været på længerevarende besøg i det pågældende land

Om den udenlandske ægtefælle/partner har børn eller anden familie i et andet land

Betydning af de nye regler i pointsystemet

Under 24 år (loven er en lettelse):

De nye regler kan faktisk give en bedre mulighed for veluddannede under 24 år for at komme til at leve sammen med deres ægtefæller i Danmark. Dog gælder tilknytningskravet stadig.

Der vil være sager, hvor de 120 point opnås.

Eks:

Erhversakademisk uddannelse i udlandet (40 point)

+ 2,5 år erhvervserfaring ud af de sidste 3 år i udlandet (40 point)

+ Engelsk, Spansk, Fransk eller Tysk på højt niveau (40 point)

+ Bosættelse uden for socialt udsatte boligområder i Danmark (20 ekstra point)

Ialt 130 point

24 til 28 år (loven er ligegyldig/ måske en lille stramning):

Her gælder tilknytningskravet stadig, og der skal optjenes 60 point.

De 60 point er på forhånd givet til Latinamerikanere, Nordamerikanere og andre dele af verden, hvor man taler engelsk, spansk eller fransk (40 point), hvis de vel at mærke bosætter sig uden for de såkaldte ghettoområder i Danmark (20 ekstra point).

Fra andre dele af verden skal man score de 40 point på enten erhvervsakademisk uddannelse (40) eller højere uddannelse, erhvervserfaringen i 2,5 år ud af de 3 sidste år (40) eller ved at lære at tale et Dansk, Engelsk, Tysk, Fransk eller Spansk på højtniveau (50/40).

Og så bosætte sig uden for socialt udsatte boligområder (20).

Tilknytningskravet synes altså at "overrule" pointsystemet i mange klassiske familiesammenføringer, hvor man nok skulle kunne skabe mindst 60 point sammen. Men hvis den danske statsborger taler ægtefællens modersmål, har familie i ægtefællens hjemland, har været på ferier eller boet i ægtefællens hjemland, så kan de 60 point ikke bruges til så meget.

Derudover er der stadig lande, hvor kvinder ikke har samme adgang til uddannelse og arbejde som mænd, her er det selvfølgelig ikke så let at optjene de 60 point.

Over 28 år (pointsystem en klar stramning for ægtefæller fra Asien og Mellemøsten):

For spansk, fransk og engelsktalene over 28 år er reglerne som sagt overflydige, da de på forhånd opnår de 60 point.

For danskere over 28 år med udenlandske ægtefælder, er pointsystemet dog en stor stramning, da vi tidligere blot skulle opfylde boligkravet og ikke have modtaget understøttelse i de sidste 3 år for at leve med vores livs udkårne i Danmark. Med pointsystemet er det ikke nok at vi i Danmark har bevist vores nytteværdi for staten, ægtefællen fra udlandet skal også bevise sig nyttig på papiret. Her er det ægtefæller fra udviklingslande, der for alvor kommer i klemme. Igen her synes loven at diskriminere ægtefæller fra udviklingslande, og især kvinder. Og husholdning, børnepasning, pleje af familiens ældre og det arbejde der foregår inden for hjemmets 4 vægge tæller jo ikke som arbejdserfaring i regeringens øjne.

Eks. en 40 år kvinde fra Thailand, der taler en smule engelsk, uden lang uddannelse, der ikke har papirer på sin erhvervserfaring kan få svært ved at opfylde kravene.

En ufaglært mor fra Afghanistan, hvor det det ikke altid er til at få arbejde for kvinder, kan også godt glemme at blive familiesammenført.

Fakta om familiesammenføring

Reglerne for familiesammenføring ændres ofte og Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti bruger gerne en uforholdsmæssig stor del af deres tid og magt til at eksperimentere med familiesammenføringsreglerne.

Men hvor mange ægtefæller bliver egentlig sammenført til Danmark?

I følge Udlændingeservice tal, så blev der i 2009 givet 3662 tilladelser til familiesammenføring.

De 3043 (80%) af familiesammenføringerne blev givet til ægtefæller af danske statsborgere.

De 619 (20%) af familiesammenføringerne blev givet til ægtefæller af flygtninge og indvandrere i Danmark.

Hvor kommer vores udenlandske ægtefæller fra?

Tabellen fra udlændingeservice viser, at Thailandske ægtefæller er dem der oftest bliver familiesammenført til danskere. Ialt 498 af familiesammenføringerne i 2009 kommer fra Thailand. Derefter kommer Tyrkiet, Filipinerne, Kina og USA.

Af disse lande, vil de amerikanske familiesammenføringer ikke blive ramt af de nye regler, da man må gå ud fra, at ægtefællerne taler engelsk (40 point) og hvis de så bosætter sig uden for socialt udsatte områder (20 point), så er det allerede der oppe på de 60 point, som der kræves af udenlandske ægtefæller over 24 år.

Thailandske, Tyrkiske, Filipinske og Kinesiske ægtefæller derimod, skal nu vise dokumentation for at de har arbejdet 2,5 ud af de sidste 3 år. Eller tale engelsk, spansk, tysk eller fransk på højt niveau. Eller være universitetsuddannet.

Indvandringsprøven - endnu en forhindring

Den nye indvandringsprøve, som er trådt i kraft for alle ansøgninger om familiesammenføring indgivet efter 15. november 2010, er endnu en hindring for danskere, der gerne vil bo i Danmark med internationale ægtefæller.

Prøven består af 70 spørgsmål på dansk, som den udenlandske ægtefælle skal svare på for at kunne blive familiesammenført med sin danske ægtefælle.

Læs mere om indvandringsprøven til familiesammenføring her.

Fordel til ægtefæller fra Nord- og Sydamerika

Dit modersmål kan gå hen at blive afgørende for, om du opnår point nok til at blive familiesammenført til Danmark. Det er således, at hvis du taler Engelsk, Spansk eller Fransk på højt niveau, så får du 40 point.

Hvis du så derudover vælge at bosætte dig udenfor udsatte boligområder, hvilket giver 20 ekstra point, så har du i alt optjent de 60 point, der giver adgang til at leve sammen med din ægtefælle i Danmark, hvis du er over 24 år.

Dermed er ægtefæller fra Sydamerika og Mellemamerika (bortset fra Brasilien, hvor man taler portugisisk) i kraft af at have spansk som modersmål, sikret point nok til familiesammenføring, hvis de er over 24 år og altså vælger at bosætte sig uden for socialt udsatte boligområder.

Det samme gælder for ægtefæller fra Nordamerika, hvor man i USA og Canada jo taler engelsk.

Afrikanere der taler Fransk og Engelsk er også sikret ret til at blive familiesammenført, hvis de er over 24 år og bosætter sig uden for socialt udsatte områder.

Så der er altså en kraftig diskriminering af sprog i de nye regler. Kinesisk, Russisk, Portugisisk, Arabisk, Farsi, Urdo, Thai, Filipinsk og mange andre sprog, har altså væsentligt sværere ved at få lov at komme til deres ægtefæller i Danmark.

Pointsystemet

POINTSYSTEMET i aftalen for familiesammenføring, Nye Tider - Nye Krav, ser sådan her ud:

Ægtefæller over 24 år skal have 60 point

Ægtefæller under 24 år skal have 120 point

Hvordan får man point?

1) Point for færdiggjort uddannelse:

- 120 POINT PhD/kandidatuddannelse i Danmark eller top 20 universitet

- 80 POINT PhD/kandidatuddannelser andre universiteter i udlandet

- 70 POINT Bacheloruddannelser i Danmark eller top 20 universitet

- 50 POINT Bacheloruddannelser andre universiteter i udlandet

- 50 POINT Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i Danmark

- 40 POINT Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser i udlandet

2) point for erhvervserfaring:

- 80 POINT Kvalificeret erhvervserfaring (positivliste-job) i 2 år i Danmark

- 60 POINT Kvalificeret erhvervserfaring (positivliste-job) i 2½ år ud af de seneste 3 år i udlandet

- 40 POINT Anden erhvervserfaring i 2½ år ud af de seneste 3 år i udlandet

3) Point for sproglige kvalifikationer:

- 50 POINT Dansk, svensk og norsk på niveau svarende til studieprøven (C 1)

- 40 POINT Engelsk, tysk, fransk, spansk på niveau svarende til studieprøven (C 1)

4) Point for andre ting (man kan højst få 20 point fra denne kategori):

- 20 POINT Dansk på niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2)

- 20 POINT Engelsk, tysk, fransk, spansk på niveau svarende til Prøve i Dansk 2 (B1-B2)

- 20 POINT Hvis ansøger ikke bosætter sig i et udsat boligområde

- 10 POINT Aktiv deltagelse i globale humanitære organisationer

- 10 POINT Selvforsørgelse (kan ikke kombineres med erhvervsarbejde)